top of page
img_2397.jpg

Om Kongelys

Kunstnerinitiativet Kongelys inviterer dig ind i det andægtige rum, hvor rummet fyldes med blide toner der vil guide dine tanker i gode retninger, forfulgt af særlige lysstemninger der ligeledes vil danne en tryg ramme.
Du lader dine tanker fare – lader stemningen omfavne dig.

 

Musikken i Kongelys bliver komponeret, indspillet og udgivet fra Bornholm.

Her har vi øvelokale og lydstudie i den lille idylliske fiskerby Snogebæk.

 

Omgivelserne med naturen, klipper hav og skov er en afgørende faktor og medspiller for inspirationen samt tilblivelsen af musikken i Kongelys. 

 

Den ro vi oplever når vi begiver os rundt i den Bornholmske natur, forsøger vi at genskabe i vores musik. Derved opstår de meditative klanglandskaber som er Kongelys.

Kasper

Komponist og lydnørd
Kasper er samler af keyboards og har en større samling.
Motto: ”Man kan da ikke sælge sine keyboards”, og ”man kan aldrig få lyde nok”!

 

Kongelys

Kunstnerinitiativet Kongelys opstod en efterårsaften I Snogebæk på Bornholm.
Solen var netop gået ned, og en dejlig øveaften var tilendebragt. Kim og Kasper var de sidste i øvelokalet, og havde endnu ikke slukket for deres instrumenter.
Kasper gik og samlede lidt ledninger sammen i det efterhånden mørke rum, hvor kun instrumenternes lys kastede små varme stemningsglimt ud i rummet.
Kim lod et par blide akkorder falde på guitaren. Måske i et forsøg på at skrue ned og pakke ned. Men Kasper vendte sig og bad ham om at gentage det han lige havde gjort. Stillede sig hen til hans klaver og forsøgte at falde ind i tonerne fra guitarlyden, hvilket faldt ham nemt og ligefor.
Og sådan gik et par timer – og de vidste begge, at sådan her skulle de fra denne aften af altid spille.

Kim

Komponist og tekniker
Kim er et teknisk unikum og hans sans for detaljen i det operative rum, når Kongelys skal indspille, er en gave til musikken.
Motto: ”Mere rumklang skader ikke” og ”jeg kan ikke spille uden kaffe”

bottom of page